KAAX bliver en del af ID Company og Seriline Group
Vi kan i dag offentliggøre, at KAAX Michael Kaspersen bliver en del af ID Company og Seriline Group.
Fra dags dato er KAAX ApS en del af ID Company, som indgår i den nordiske Seriline Group. Beslutningen bygger på et fælles ønske om at samle kompetencer og erfaring for sammen at styrke relationerne til kunder og samarbejdspartnere.
KAAX-navnet fortsætter, og både Michael og Heidi Kaspersen vil fortsat være kundernes faste kontaktpersoner og samarbejdspartnere – med den samme kvalitet, service og nærhed som hidtil.
Som en del af ID Company og Seriline Group får KAAX’s eksisterende og nye kunder samtidig adgang til et bredere udvalg af produkter, løsninger og services inden for sikker identifikation, RFID, kortproduktion, service og support. Det omfatter blandt andet innovative løsninger som Digital ID, Serix ID, Serix Online og Serix IAM samt førende brands som HID Global og Salto.
Michael Kaspersen siger:
“Mine kunder og relationen til dem er min drivkraft. At blive en del af ID Company og Seriline Group giver mig adgang til mere viden, flere produkter og stærkere driftssupport, så jeg kan bruge endnu mere tid sammen med mine kunder.”
Christian Higraff, CEO i ID Company, udtaler:
“Jeg er rigtig glad for, at KAAX bliver en del af holdet. KAAX er kompromisløse i deres tilgang til hurtig og professionel service, og vi deler et stærkt værdifællesskab. Opkøbet af KAAX er et vigtigt skridt i vores ambition om at samle endnu flere specialkompetencer og skabe en stærk kundeoplevelse.”
Har du spørgsmål eller vil du høre mere om, hvad dette betyder for dig, er du altid velkommen til at kontakte os.
Christian Higraff, ID Company
40 60 53 56 / ch@idcompany.dk
Michael Kaspersen, KAAX
21 75 15 88 / mka@kaax.dk
